Som bilejer vil du naturligvis gerne have så meget ud af din bil som muligt. Men hvordan passer du egentlig bedst muligt på din bil?
Få et serviceeftersyn hos en mekaniker
Din bil skal nogle gange til syn, men til et almindeligt bilsyn bliver der udelukkende undersøgt, om din bil er sikker eller ej. Det er derfor, at det er en god idé også at få et serviceeftersyn en gang imellem. Det er noget, du får hos din lokale automekaniker. Til et serviceeftersyn tjekker en mekaniker, hvordan din bils stand egentlig er. På den måde undgår du, at du lige pludselig står med nogle skader, som du ikke er forberedt på. Et serviceeftersyn forebygger nemlig eventuelle fremtidige problemer.
Du kan f.eks. finde en automekaniker i Århus. Er det tid til serviceeftersyn? Så tøv ikke med at kontakte din lokale mekaniker.
Der er forskel på, hvor ofte det er relevant med et serviceeftersyn, men du kan altid spørge din mekaniker til råds.
Vær opmærksom ved sæsonskift
Din bil bliver udsat for alt slags vejr i løbet af et år. Der er noget vejr, der er langt mere opslidende for din bil end andet. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom ved sæsonskift. Når det f.eks. går fra sommer til vinter, er der flere ting i forhold til både vedligeholdelse og sikkerhed, du er nødt til at tænke på.
Du skal altid skifte til vinterdæk, da det er det mest sikre. Du står langt bedre fast og opnår en kortere bremselængde. Desuden skal du tænke på at rengøre din bil oftere, da der er salt, snavs og skidt, der sidder og danner rust på din bil, hvis ikke du fjerner det. Det er også derfor, det er en god idé med en undervognsbehandling el.lign. til vinter.