Diskusprolaps i Nakken – Aarhus Osteopati

Diskusprolaps i Nakken

Ifølge Sundhed.dk så påvises der diskusprolaps i nakken hos op til 20 % af alle danskere. Dog anses der at være langt flere der reelt får diskusprolaps i nakken, bare uden symptomer og gener der kommer som følge af prolapsen. I Aarhus Osteopati behandler vi flere hundrede mennesker ugentligt der lider af nakkesmerter inklusivt patienter der er generet af diskusprolaps i nakken. Langt de fleste der har fået diagnosen diskusprolaps i nakken har stillesiddende arbejde såsom kontorstillinger. I dag påvises der oftere diskusprolaps i nakken hos dem der arbejder foran skærmen end ved mennesker der har fysisk tungt og hårdt arbejde.

Nakken et ophæng for indre organer

For at forstå de faktorer der spiller ind når nakken over tid udvikler degeneration af disken med diskusprolaps til følge så er det vigtigt at kigge på de mekaniske faktorer der påvirker nakken. Diskusprolaps i nakken opstår i størstedelen af tilfældene mellem C4 og C5 eller mellem nakkehvirvlerne C5 og C6. Årsagerne til dette er at C4 og C5 er nogle hvirvler som ikke har stærke ledbånd eller andet bindevæv der fastlåser dem. De nederste nakkehvirvler, C6 og C7, er et slags ophæng for lunger, hjerte og andet bindevæv der befinder sig i brystkassen. Dårlig holdning eller stillesiddende arbejde har tendens til, at lave ændringer på spændingsforhold inde i brystkassen hvorfor der kommer større belastning på ophænget, det vil sige C6 og C7 hvilket medfører stivhed i disse hvirvler. Dette ændrer nakkens normale måde at bevæge sig på idet C6 og C7 ikke kan følge med når nakken skal bevæge sig.

Brystkassen synderen, ikke nakken

Når brystkassen er blevet stiv hvor C6 og C7 ligeledes er blevet fastlåst så kan den nederste del af nakken og brystkassen ikke deltage i nakkehvirvlernes normale biomekanik. Nakkens og brystkassens normale biomekanik skal forstås som perler på en snor, det vil sige at når vi drejer den øverste perle så vil de andre perler følge med. Når der er perler midtpå og nederst i perlekæden der ikke bevæger sig så skal de andre perler dreje mere. Det er det samme der sker for nakkehvirvlerne C1-C5, det vil sige at disse nakkehvirvler kommer til at skulle bevæges for meget hvilket påvirker selve disken. Disken er en stærk og hårdført struktur som kan tåle meget belastning. Det disken dog helst ikke vil blive udsat for, er for stor rotation. Ovenstående tilstand vil betyde at disken mellem C4 og C5 og disken mellem C5 og C7 vil skulle udsættes for større rotations kræfter end normalt.

Nerve i klemme i nakken

Når disken buler ud (diskus protrusion) eller at væsken inde i disken har løsrevet sig (diskusprolaps) så er der sandsynligt at dette medfører pres eller irritation af spinalnerver der befinder sig i området. Nerverne der har sit udspring fra C4-C7 har alle forløb ud i armen hvilket ofte vil give et symptomforløb hvor patienten klager over både gener i nakkeregionen, hvilket skyldes inflammation (betændelsestilstand) i nakken og gener som følelsesløshed ud i arme eller hånd, dyb vedvarende smerte inde i armen eller manglende kraft i muskulatur i armen eller hånden.

Aarhus Osteopati er specialister inden for diagnosticering og behandling af årsager til diskusprolaps i nakken.

Klinikker: Aarhus, København, Vejle